Navnet Mirabelle Film er som alle gode navne en tilfældighed, men en velovervejet og tvetydig tilfældighed.
I efteråret 1997 foreslog Hlodversson oprindeligt navnet Pineapple Movies for at signalere filmisk uskyld og noget indbydende som en frugt. Navnet var godt, men for engelsk.
Det inspirerede imidlertidig Sundstrøm til navnet Mirabelle Film.
Mirabelle er navnet på en solfarvet velsmagende sydfransk blomme, som blev importeret til Europa fra mellemøsten i middelalderen af den franske kong Rene af Anjou efter et korstog, hvor blommen blev kongens ynglingsfrugt.
Navnet er samtidig Mirabelle Films inspiration, eftersom mirabelle kommer af det latinske ord mirabilis, som betyder "At se smukt".
I øvrigt er Kong Rene kendt for sin roman fra 1457 om ridderen på jagt efter sit hjerte, som er blevet taget af kærligheden. Hans eminente visuelle blik ses af hans egne illustrationer til venstre, der fint udtrykker mirabilis.